Rallykører dør i ulykke
Det er sket forud for det kommende VM-rally
Den irske rallystjerne Craig Breen blev torsdag dræbt i en ulykke forud for det kommende VM-rally i Kroatien.
Det skriver dagbladet.no.
Breens bilproducent Hyundai bekræfter dødsfaldet i en erklæring på sociale medier.
"WRC-familien er chokerede og kede af at høre om Craig Breens død," lyder det i en pressemeddelelse fra motorsportsforbundet.
Skete under testløb
Den 33-årige lå på en sjetteplads i VM-serien i den bedste rallyklasse. Han blev nummer to i Rally Sweden i februar.
Ulykken, der kostede Breen livet, skete under et testløb før VM-runden i Kroatien.
Navigatør James Fulton, der sad med i bilen, siges at være kommet uskadt ud af hændelsen.
Kørte på samme hold
Den norske rallykører Mads Østberg kendte Breen godt. Duoen kørte på samme hold over flere sæsoner.
- Jeg har akkurat fået det at vide. Craig er en god ven, og en jeg har kendt gennem mange år. Vi har også været holdkammerater, så dette er vældig, vældig tragisk, siger Østberg til NTB ifølge Dagbladet.