Ramt af benhård fyring i DR

Maria Månson, der blandt andet har været vært på flere kulturprogrammer, er blevet afskediget

Udgivet Opdateret

Maria Månson har været vært på DR-programmer som "Filmselskabet" og "Kulturmagasinet Gejst", men fra næste år er hun ikke længere ansat hos mediegiganten.

Det oplyser Maria Månson på Facebook ifølge Ekstra Bladet.

- Kender I det, hvor man får en gave, som man overhovedet slet ikke ønskede sig? Sådan en fik jeg i dag, da DR efter ti år valgte at afskedige mig pr næste år, skriver hun.

Maria Månson bekræfter over for Ekstra Bladet, at hun er blevet "sindet" af DR. Det betyder, at hun fået klar besked om, at DR har i sinde at fyre hende, skriver mediet.

- I dag blev jeg fyret

Værten omtaler også fyringen på Instagram:

- Søndag var min fødselsdag. Mandag lavede jeg manus til "Fokus" på P1. I dag blev jeg fyret. I morgen starter jagten på alle de nye fede ting, jeg skal lave, som jeg før har måttet sige nej tak til, skriver hun.

Maria Månson er medvært på radioprogrammet og podcasten "Fokus", hvor der diskuteres film og serier.

Det mener danskerne om licens

En ny undersøgelse lavet af Voxmeter for Ritzau viser, at danskerne forholder sig kritisk over for Danmarks Radio og licens.

Målingen er foretaget blandt 1020 personer.

Her er et udpluk af nogle af målingens resultater.

* Mener du, at den årlige licensregning på cirka 2500 kroner er for lav, passende eller for høj i forhold til, hvad du får for pengene?

For lav: 2,3 procent.

Passende: 30,9 procent.

For høj: 63,4 procent.

Ved ikke: 3,5 procent.

* Mener du, at man skal kunne fravælge både adgang og betaling til DR?

Ja: 51,8 procent.

Nej: 37,7 procent.

Ved ikke: 10,5 procent.

* Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i?

DR bør beskæres med 25 procent eller mere: 32,9 procent.

DR bør beskæres med mindre end 25 procent: 21,4 procent.

DR bør ikke beskæres: 30,9 procent.

Ved ikke: 14,8 procent.

* Mener du, at den årlige licensregning på cirka 2500 kroner er for lav, passende eller for høj i forhold til, hvad du får for pengene?

For lav: 2,3 procent.

Passende: 30,9 procent.

For høj: 63,4 procent.

Ved ikke 3,5 procent.

* Mener du, at man skal kunne fravælge både adgang og betaling til DR?

Ja: 51,8 procent.

Nej: 37,7 procent.

Ved ikke: 10,5 procent.

Kilde: Voxmeter.

null

I alt fik 47 DR-medarbejdere tirsdag besked om, at de skal afskediges. Afskedigelserne sker, som følge af at DR vil bruge færre penge på det, som mediet kalder indholds- og programproduktion.

Flere kendte fyret

I stedet vil man bruge flere penge på DR Lyd og DRTV.

Maria Månson er ikke den eneste vært, der har fået en fyreseddel. Også den populære radiovært Alex Nyborg Madsen er blevet afskediget.

Maria Månson er en af de DR-medarbejdere, der er blevet afskediget i forbindelse med en større fyringsrunde. (Arkivfoto).
Maria Månson er en af de DR-medarbejdere, der er blevet afskediget i forbindelse med en større fyringsrunde. (Arkivfoto).

Det samme gælder for tv-vært Per Juul Carlsen, bekræfter han over for B.T.

Per Juul Carlsen er endnu en af de DR-værter, der er blevet afskediget i en stor fyringsrunde. (Arkivfoto).
Per Juul Carlsen er endnu en af de DR-værter, der er blevet afskediget i en stor fyringsrunde. (Arkivfoto).

Faktisk kunne både Per Juul Carlsen og Maria Månsons ses i "Filmselskabet" og senere i "Filmselskabet Delight", som altså også lukker.

Powered by Labrador CMS