Ramt af blodprop i hjertet

Claus Elgaard har fået indopereret fire stenter

Claus Elgaard.
Claus Elgaard.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den 58-årige journalist og vært på Radio4 Claus Elgaard blev en fredag i februar ramt af en blodprop i hjertet.

Det fortæller han i et interview med Ekstrabladet.

Snurren i hele kroppen

Claus Elgaard forklarer, at det skete på en løbetur langs Vejle Fjord, hvor han efter blot en kilometer pludselig blev ualmindelig træt, fik voldsom kvalme og mærkede snurren i hele kroppen.

- På en eller anden måde kom jeg hjem. Da jeg kom ind i mit køkken, ringede jeg efter hjælp. Ambulancen kom hurtigt, og efter jeg havde fået lavet et EKG, var Falck-redderen meget klar i spyttet. 'Du har en blodprop i hjertet. Du skal køres til Odense, og det skal være nu,' siger Claus Elgaard til Ekstrabladet.

Mærker ikke til det i dag

Han fortæller også, at han på hospitalet fik indopereret ikke mindre end fire stenter.

Det kommer også frem, at han blev udskrevet mandagen efter, og at han var tilbage på arbejde allerede tirsdag.

Desuden, at han i dag ikke mærker noget til blodproppen eller de fire stenter.

Powered by Labrador CMS