Rapper behandlet for overdosis inden død

Rapperen Juice Wrld, der søndag døde, blev forinden sin død behandlet for en overdosis. Men det er ikke det eneste nye i sagen.

Rapperen Juice Wrld faldt søndag om og døde senere. Nu afslører politiet, at han blev behandlet for en overdosis. Men der er også mere nyt i sagen. Foto: Scanpix/ Bridget Bennet
Offentliggjort Sidst opdateret

Da rapperen Juice Wrld sammen med et slæng på omkring 12 personer fløj til Midway i Chicago, ventede politiet på dem.

Ifølge politiet i Chicago så havde de modtaget et tip om, at privatflyet var fuld af stoffer og våben, skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det var netop under politiets ransagning, at rapperen faldt om i kramper. Juice Wrld blev senere erklæret død.

Fik tip om fly

Politiet i Chicago havde forinden rapperens ankomst til lufthavnen fået et tip om, at et privatfly fra Los Angeles skulle indeholde store mængder ulovlige stoffer og våben.

Derfor stod politiet klar til at tage et nærmere kig på flyet og dets bagage, da det landede i Midway.

Det forklarede politiets talsmand Anthony Guglielmi mandag.

Rapper faldt om

Med narkohunde undersøgte politiet den private hangar, som rapperen og hans slæng benyttede sig af.

Narkohunden signalerede positivt ved en bagagevogn, der var fuld af kufferter fra flyet. Her blev fundet flere poser med, hvad der menes at være marihuana, flere flasker hostesirup, tre skydevåben og ammunition.

Det var netop under den aktion, at Juice Wrld pludselig faldt om og gik i kramper, forklarer politiet.

Behandlet for overdosis

Rapperen Juice Wrld, hvis borgerlige navn er Jarad Higgins, fik efterfølgende Narcan, der bruges som en moddosis i forbindelse med en overdosis af euforiserende stoffer.

Det blev givet på baggrund af, at rapperens kæreste fortalte politiet, at han have taget Percocet, som er et opioid smertestillende.

Behandlingen fik rapperen til kortvarigt at vågne, men det var ikke muligt for politiet at komme i kontakt med ham, og når de kunne, var han usammenhængende.

Juice Wrld blev kørt på hospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Alt skal undersøges nærmere

Rapperens dødsfald er blevet undersøgt nærmere. Mandag blev der foretaget en obduktion og en test for giftstoffer, som politiet fortsat afventer svar på.

Selv om det ikke er sikkert, at den 21-årige rapper døde som følge af narkotika, så har han en lang historie med indtag af stoffer. Han har udgivet et helt album sammen med rapperen Future med det som omdrejningspunkt.

Ingen af flyets passagerer har erkendt, at det var deres stoffer, der blev fundet, derfor skal politiet nu igennem en efterforskning klarlægge, hvem der ejede kufferten, hvor stofferne blev fundet.

Powered by Labrador CMS