Rapper myrdet

En anden er i kritisk tilstand.

En ung rapper blev fredag skudt og dræbt i et drive by-skyderi. Foto: Frank Bazelak/Panthermedia/Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Han var på vej opad mod stjernerne.

Nu er en rap-stjerne skudt og dræbt. I en meget ung alder.

Det skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter under videoen

Rapperen KJ Balla blev skudt ned i New York-bydelen Brooklyn – kun kort tid efter at have været med i en video med titlen ‘cannot die in the street’.

Drabet sket cirka 21.45 fredag aften. Her gik rapperen, der er døbt Noel Kennedy, da en bil kørte forbi og der blev affyret fem skud.

På trods af, han hurtig kom på hospitalet, var der ikke noget at stille op.

KJ Balla er mest kendt for numrene Switch the Game og Strangers.

– Han plejede at danse på togene, da han var lille. Så startede han med at rappe, fortæller hans mor Valencia Smith til Daily News.

Hun kalder drabet på sin søn for ‘kujonagtigt’.

– Jalousi og misundelse overtog jeres hjerter. Nu har I taget et vigtigt et fra mit, siger hun henvendt til gerningsmændene.

En 26-årig mand, der fulgtes med rapperen, blev ramt i ryggen, maven og armen. Det forventes, han overlever.

Politiet har på nuværende tidspunkt intet om motivet for drabet.

KJ Balla blev 23 år gammel.

Powered by Labrador CMS