Rasmus kaster rundt med penge

I Luksusfælden i aften møder vi Rasmus, der har bedt om hjælp til at få styr på sit liv

Rasmus fra Korsør bruger 50.000 på smøger, sodavand og energidrik.
Rasmus fra Korsør bruger 50.000 på smøger, sodavand og energidrik.
Udgivet Opdateret

Tirsdag aften er Luksusfælden på besøg i Korsør.

Her bor Rasmus i en et-værelses lejlighed, han er rigtig træt af.

Lejligheden føles som et fængsel, synes han.

Og Rasmus ved, hvad han taler om. Han har nemlig været inde at sidde og der vil han for alt i verden ikke ende igen.

Holdes fast

Men Rasmus vilde forbrug holder ham fast.

Han kan ikke komme videre og få det liv, det hus, han drømmer om, før han stopper med at smide om sig med penge.

Han bruger penge på hardballudstyr, på fiskegrej, på energidrik og ikke mindst på sin elskede bil, som både har fået tonede ruder, ny sub og sænket undervogn.

Han håber også på, at klistermærket med budskabet ”send nudes” kaster noget af sig.

Det er dog ikke sket endnu.

Forsøger at hjælpe

Luksusfældens eksperter, Louise Fredbo-Nielsen og Sesilie Munk forsøger at hjælpe Rasmus til at slippe væk fra den lille lejlighed og væk fra minderne om fængselsopholdet.

Men det betyder, at Rasmus skal til at overveje, om han kan undvære sin bil. For det er den eneste vej til den økonomiske frihed. Rasmus er presset, men virker positiv over for eksperternes forslag.

Men så sker der noget uventet.

Du kan se Rasmus i Luksusfælden tirsdag aften klokken 20 på TV3.

Powered by Labrador CMS