Rasmus Seebachs søn får sjældent navn

Popidolets kæreste, Julie Teglhus, afslører på Instagram, at parrets nyfødte dreng skal hedde Helmut

Den 41-årige popsanger Rasmus Seebach debuterede med hitsinglen 'Engel' og har siden udgivet en lang række danske hits som 'Lidt i fem', 'I mine øjne' og 'Olivia'. (Arkivfoto)
Den 41-årige popsanger Rasmus Seebach debuterede med hitsinglen "Engel" og har siden udgivet en lang række danske hits som "Lidt i fem", "I mine øjne" og "Olivia". (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Seebach-familiens nyeste medlem har endelig fået sit navn. Men det er ikke et navn, som topper på listen over de mest brugte børnenavne herhjemme.

Den nyfødte dreng, som kom til verden i juli, skal nemlig hedde Helmut.

Det er Rasmus Seebachs kæreste, Julie Teglhus, der på sin Instagram afslører sønnens sjældne navn.

Ifølge Danmarks Statistik kommer Helmut nemlig kun til at dele navn med 149 andre herhjemme.

Den 41-årige popstjerne og hans 28-årige kæreste har i forvejen sønnen Holger på fire år.

Inden Helmut blev født, havde parret to ufrivillige aborter. Det fortalte Julie Teglhus tidligere på året i podcasten "To the Moon, Honey" ifølge Se og Hør.

Rasmus Seebach har dannet par med Julie Teglhus siden 2013. Her ses parret til bal hos dronningen i 2016. (Arkivfoto)
Rasmus Seebach har dannet par med Julie Teglhus siden 2013. Her ses parret til bal hos dronningen i 2016. (Arkivfoto)

I januar 2017 fik parret sønnen Holger, og sidste år skrev popidolet sangen "Supermand" til sønnike.

- Nu hvor jeg er blevet far, er den usikkerhed blevet til det stik modsatte. Det er der, jeg finder allermest selvtillid, sagde han til Ritzau i januar 2020.

Samme år udgav Rasmus Seebach børnebogen "Holgis og far".

Forud for sønnens fødsel fortalte popsangeren i et interview med Ritzau i juni, at hans hjerte var lige ved at springes af glæde over den forestående familieforøgelse.

- Når man ikke har prøvet det, har man svært ved at tro, at man kan elske så højt igen. Men det kan man jo. Jeg har i hvert fald altid følt mig lige så elsket som min storebror. Så et eller andet sker der inden i os, når der kommer et barn mere, lød det fra musikeren.

Powered by Labrador CMS