Rasmus Staghøj fortsætter dansen med ’Rafael’ 

TV-værten er blevet et nyt menneske i 'Vild med Dans'

Offentliggjort Sidst opdateret

Indlevelse i dansen og dens historie kan være en vigtig faktor, når der skal brilleres i noget, man aldrig har prøvet før.

Og det gjorde Rasmus Staghøj en dyd ud af sammen med Asta Bjørk, da de optrådte med en latinamerikansk dans ved premieren på ’Vild med Dans’ fredag aften.

Brugte fiktiv figur som forbillede

For at få den rette følelse brugte han den tænkte figur ’Rafael’ som forbillede.

- Det kan jeg godt lide. Hvad er dansens sprog, og det var praktisk at bruge ham latinamerikaneren til det, sagde den 39-årige tv-vært til Kendte.dk efter premieren på ’Vild med Dans’ fredag aften.

Rost for indlevelse og selvsikkerhed

Dansepartneren havde bestemt ikke noget at beklage sig over efter parrets premiere-optræden.

- Jeg er virkelig, virkelig stolt. Sjovt nok blev han af dommerne rost for selvsikkerhed og indlevelse – noget jeg troede var hans svaghed, lød det fra den 26-årige professionelle danser.

Rafael kan fortsætte

I næste uges dans kan det være, at 'Rafael'-figuren fortsætter med at spille en rolle.

- Det kan være vi finder på en ny, men som udgangspunkt handler det om, at finde et overskud på dansegulvet, så man bliver tryg ved det, og derfra arbejder vi så videre med teknikken, forklarede Asta Bjørk om processen med nydanseren.

Imponeret over danselæreren

- Vi har haft det helt vildt sjovt. Jeg er imponeret over, at Asta på så kort tid kan lære mig at danse, roste han hende, der har sat medicinstudiet på pause under perioden med dansekonkurrencen.

Rasmus Staghøj og Asta Björk i en latinsamerikansk danseoptræden.
Powered by Labrador CMS