Richard Ragnvald afslører fremtidsplaner

Den elskede danskpop-stjerne har givet 350 koncerter under corona-krisen

Offentliggjort Sidst opdateret

De sidste par år har budt på seriøse udfordringer i underholdningsbranchen. 

Også for danskpop-ikonet Richard Ragnvald.

350 koncerter

Men den folkekære kunstner har dog formået at holde hjulene kørende og fanen højt.

- Jeg har vel afholdt omkring 350 konverter fra en scene-lastbil gennem de sidste par år, hvor vi har været afskåret fra at være tæt på hinanden på grund af corona-pandemien, siger han til Kendte.dk.

Han fortæller også, at det har været hårdt, ikke at kunne give en krammer til sine fans.

- Jeg savner virkelig at være helt tæt på mit publikum, siger han. 

Bliver ved

Richard Ragnvald fylder 75 år til august, men han har ingen planer om at trække sig tilbage.

- Nej da. Jeg bliver ved lige så længe, jeg kan. Jeg elsker at optræde og være sammen med mit publikum, siger han.

Richard Ragnvald fortæller også, at det ikke ligger lige for snart at sende et nyt album på gaden.

- Nej det har jeg ikke nogen umiddelbare planer om. Men hvis den rigtige lejlighed byder sig, så vil jeg da ikke udelukke det, siger han.

Powered by Labrador CMS