Rigtig god grund til at juble

Hertuginden får kæmpe anerkendelse for sin medvirken til september udgaven af britiske Vogue.

Offentliggjort Sidst opdateret

Meghan må have svært ved at få armene ned i disse dage. Der var nemlig masser af hæder til hende, da britiske ‘Professional Publishers Association’ tirsdag den 30. juni afholdt sin årlige prisuddeling. Virtuelt og for 40. gang i alt.

Det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under videoen

Meghan var gæsteredaktør på septemberudgaven 2019 af britiske Vogue og det slap hun og det øvrige team rigtig godt fra. Den særlige udgave, der fik navnet ‘Forces of Change’ på grund af dets indhold, viste sig at blive det hurtigst sælgende nummer i Vogue’s 104 årige historie. Blot 10 dage tog det, så var det udsolgt.

Magasinet må også have været ekstraordinært. For ved PPA arrangementet var der masser af anerkendelse til det. Blandt andet i form af, at chefredatør Edward Enninful, som Meghan arbejde sammen med ved magasinets tilblivelse, blev kåret til årets redaktør med prisen ‘Editor of the Year Award’.

Desuden fordi selve udgivelsen, som Meghan fik sat et markant aftryk på, blev belønnet med mangfoldigheds-prisen ‘Diversity Initiative of the Year Award’. Det skriver Hello Magazine.

”Jeg er beæret over at få dette helt specielle nummer anerkendt. At skabe ‘Forces of Change’ sammen med Edward var en mulighed for at få septemberudgaven af ​​Vogue til at reflektere verden, som vi ser den – smuk og stærk i dens mangfoldighed. Også en stort lykønskning til Edward, der hjalp med at bringe dette frem i lyset og for hans pris som bedste redaktør,” har hertuginden efterfølgende udtalt om hæderen.

Meghan var iøvrigt selv på forsiden af Vogue i forbindelse med magasinets 100 år jubilæum i 2016.

Powered by Labrador CMS