Risikerer flere år bag tremmer

Superstjerne på anklagebænken for skattefusk

Udgivet Opdateret

Den colombiansk-fødte popstjerne Shakira er kommet under anklage for skattefusk i Spanien, og skal nu for en dommer i Barcelona.

Det skriver flere internationale medier.

Kræver otte års fængsel

Shakira, der har adskillige megahits 'på samvittigheden', er tiltalt for at have undladt at opgive indtægter på 14,5 millioner Euro til de spanske skattemyndigheder i i årene fra 2012 til 2014.

Står det til anklageren, skal hun otte år bag tremmer og dertil betale en bøde på 24 millioner Euro, det svarer til knap 180 millioner kroner, hvis hun bliver dømt skyldig.

Nægter sig skyldig

Shakira flyttede til Spanien 2011, da hun fandt sammen med FC Barcelona fodboldspilleren Gerard Pique, som hun i øvrigt for nylig brød med, men blev beskattet på Bahamas helt frem til 2015.

Selv siger stjernen, at hun  er uskyldig og henviser til, at hun i fra 2012 til 2014 turnerede så meget, at hun ikke kan betegnes som værende fast bosiddende i landet før 2015. 

Den colombisk-fødte superstjerne Shakira
Den colombisk-fødte superstjerne Shakira
Powered by Labrador CMS