Skip to main content

Røber navnet på sin ufødte datter

'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss inspireret af Maria Lucia 

Det var tilbage midt på sommeren, tidligere 'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss røbede, at hendes tre sønner skal være storebrødre.

Tidligere i denne måned fortalte hun så, at det er en lillesøster, der er på vej, og nu afslører hun i et opslag på Instagram, at den lille kommer til at hedde Rita Lucia.

Desuden, hvor hun og hendes mand, Micky Fridthjof, har fundet inspirationen til navnet. 

Efter mormor og popstjerne

- Fordi Micky havde en mormor, som han elskede noget så højt, som han synes var den sødeste dame i verden - agtigt. Og derfor ønskede han, at hvis det blev en pige, skulle hun opkaldes efter hende. Hun hed Rita, skriver hun og fortsætter:

- Og så har jeg altid - lige siden jeg så Popstars med Maria Lucia (@lullulamb), været forelsket i navnet Lucia.

Annemette Voss fortæller i øvrigt også, at såfremt det lille, ny familiemedlem var blevet en dreng, som de egentlig var ret sikre på, så skulle han have heddet Mario eller Gabriel.

Tidligere 'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss.
Tidligere 'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss.Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

 

Del din kommentar