Robert Hansen er nu dømt
Den tidligere skuespiller venter på fængselsstraf eller anker
Skuespiller Robert Hansen kendes tirsdag skyldig i to tilfælde af vold mod en kvinde.
Det skriver Ekstra Bladet.
Han idømmes fire måneders ubetinget fængsel.
To tilfælde af vold
Han var tiltalt for to tilfælde af vold efter den paragraf i straffeloven, der ofte omtales som simpel vold. Volden skal have fundet sted mellem 26. og 27. november samt 4. december sidste år.
I det første tilfælde skal han have tildelt kvinden et knytnæveslag i ansigtet, et spark på ballen eller hoften og have revet hende i håret, så hun faldt ned på gulvet.
Ridsede med kniv
Desuden ridsede han ifølge tiltalen kvinden i ballen med en kniv.
4. december skal Robert Hansen have rusket hendes hoved i et minut, hvorefter han spyttede hende i ansigtet.
Var fulde
Både Robert Hansen og den forurettede kvinde var fulde, da begge de forhold, Robert Hansen nu er dømt for, fandt sted. Kvinden er beskyttet af et navneforbud.
De havde et forhold, hvor de sommetider misbrugte alkohol sammen, fortalte de begge i retten.
Dommen er blevet afsagt uden retsmøde.
