Rockbands og popstjerner indtager dansk festival

Den fynske festival annoncerer fire nye navne: Scarlet Pleasure, Craig David, Editors og Bastille.

Carig David giver koncert til Tinderbox i Odense. Pressefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tinderbox er klar med fire nye navne på plakaten til årets festival, som finder sted i Tusindårsskoven i Odense fra 28. til 30. juni.

Popsangeren Craig David, den danske poptrio Scarlet Pleasure og de britiske rockbands Bastille og Editors er nemlig føjet til programmet, annoncerer den fynske festival i en pressemeddelelse.

Bastille, der står bag hittet “Pompeii”, spiller på åbningsdagen, mens Walking Away-stjernen Craig David og Deja Vu-hitmagerne fra Scarlet Pleasure optræder fredag 29. juni.

Editors indtager Tusindårsskoven lørdag 30. juni med hits som “Munich” og “Papillon”.

Også rockstjernen Iggy Pop, sangerinden Alanis Morissette, duoen Nik & Jay, sangeren C.V. Jørgensen, rapperne French Montana og Wiz Khalifa, rockgruppen Dizzy Mizz Lizzy, dj’en Tiësto og det verdensberømte band Depeche Mode er blandt de optrædende på Tinderbox 2018.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS