Royal mor affejer baby-rygter
Der er ikke familieforøgelse på vej hjemme hos prinsesse Eugenie og manden Jack. Det bekræfter mor Sarah Ferguson.
Spekulationer om babyer har ulmet i det britiske medielandskab længe. Mens bookmakere har spillet på chancerne.
I oktober 2018 blev prinsesse Eugenie gift med Jack Brooksbanks, og nu svirrer babyrygterne for alvor.
Men de er blevet manet til jorden af prinsessens mor Sarah Ferguson. Det skriver The Sun.
Ingen baby
Der er ikke engang gået et år efter, at prinsesse Eugenie giftede sig med sin store kærlighed Jack Brooksbank ved et smukt bryllup.
Men spekulationerne om en familieforøgelse har siden forfulgt det unge par. Det er der dog blevet sat en kort stopper for. Og det kan prinsesse Eugenie takke sin mor for.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Ved en komsammen, arrangeret af den amerikanske forretningsmand Ernie Boch Jr., fortalte Sarah Ferguson, at hendes datter Eugenie ikke var gravid på trods af de mange rygter.
Et hint på Instagram
Baby-rygterne har været lang tid undervejs. Men de tog virkelige et nyk op, da prinsesse Eugenie lagde et specielt billede på Instagram.
Her skrev prinsessen til et billede, af hende og manden, der annoncerede deres forlovelse, at hun glædede sig til 2019.
Det fik prinsessens følgere til at skrive kommentarer om muligt babynyt i det kommende år.
Et ægtepar
Prinsesse Eugenie giftede sig med Jack Brooksbank sidste oktober i St. George’s Chapel på slottet i Windsor, hvor prins Harry og hertuginden Meghan senere er blevet gift.
Brylluppet var et stort arrangement med voldsomt mange deltagende. Heriblandt masser af kendisser og royale.
Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank har været sammen siden 2011.