Royal teenager bestemmer selv
Lady Louise Windsor står over for at skulle træffe en kæmpe beslutning
Den 8. november fylder britiske lady Louise Windsor, datter af prins Edward og grevinde Sophie, 18 år.
Dermed står hun overfor at skulle beslutte, om hun fremadrettet ønsker at benytte sig af titlen 'kongelig højhed'.
Det skriver Mirror.
De har titlerne
Da både hun og hendes yngre bror blev født, valgte deres forældre, at de ikke skulle bruge titlen.
Grevinde Sophie fortalte dog i et interview sidste år, at hendes børn rent faktisk har dem, og at det, når de fylder 18 år, er op til dem selv, om de vil benytte dem.
Men også, at hun finder det usandsynligt, det kommer til at ske.
- Vi forsøger at opdrage dem til at forstå, de sandsynligvis kommer til at arbejde for at tjene til livets ophold. Derfor tog vi beslutningen om, at de ikke bruger titlerne, sagde hun.
Stor stjerne hos farmor
Det er dog en kendsgerning, at lady Louise Windsor har en stor stjerne hos sin farmor, dronning Elizabeth, og at det ifølge Mirror er blevet foreslået, hun får flere royale pligter.
Så hvem ved - måske får hun brug for at være hendes kongelige højhed lady Louise Windsor.