Royale flytteplaner sat på standby
Prinsesse Madeleine og familien udskyder hjemkomsten til Sverige
I marts kom det frem, at svenske prinsesse Madeleine og hendes familie vender hjem til Sverige på permanent basis til august efter at have boet i først London og siden USA.
Men nu er der ændringer i planerne.
Udskudt til 2024
Det bekræfter Margareta Thorgren, informationschef ved hoffet, overfor Expressen.
- Flytteplanerne er udskudt til 2024 ifølge de oplysninger, jeg har, siger hun uden at komme ind på, årsagen.
Hun aviser dog, at det har noget med migrations-problemer for prinsessens mand Chris O'Neill eller salget af familiens bolig i Florida, at gøre.
Sommerferie i Sverige
Margareta Thorgren siger også, at familien vil tilbringe sommeren i Sverige, men at de derefter rejser til USA, hvor børnene, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne starter i deres respektive skoler efter ferien.