Royale forældre bekræfter: Prins er rødhåret

Prins Harry og hertuginde Meghan har overfor en pige og hendes mor bekræftet, at prins Archie er rødhåret.

Prins Harry og hertuginde Meghan fortalte Milly Sutherland og hendes mor Angela, at prins Archie er rødhåret. De mødte dem under en reception i forbindelse med WellChild. Foto: Scanpix
Prins Harry og hertuginde Meghan fortalte Milly Sutherland og hendes mor Angela, at prins Archie er rødhåret. De mødte dem under en reception i forbindelse med WellChild. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Siden de nyeste billeder af prins Harry og hertuginde Meghans søn prins Archie kom frem under familiens besøg i Sydafrika, har der været spekuleret i, om han arver det røde hår fra sin far.

Det har forældreparret bekræftet overfor den 11-årige Milly Sutherland og hendes mor Angela, at prins Archie har.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skriver Hello Magazine.

Han er helt bestemt rødhåret

Den 11-årige Milly Sutherland og hendes mor Angela sidder med lidt af et scoop, efter de mødte prins Harry og hertuginde Meghan ved en reception i forbindelse med WellChild, der støtter pårørende til børn med alvorlige sygdomme.

De spurgte nemlig forældreparret, om prins Archie har rødt hår.

– Meghan sagde, at han har, og Harry sagde, at det har han helt bestemt. Det kunne man se på hans øjenbryn, fortalte Angela efter mødet.

Hun fortalte yderligere, at forældrene havde sagt, at prins Archie ikke havde noget hår de første fem måneder af sit liv.

Ville låne håret

Det er ikke helt tilfældigt at snakken faldt på de røde stænk, for Milly Sutherland er selv rødhåret.

Det viste hun også frem til det royale par ved at tage fat i en god tot af sit ildrøde hår.

Prinsen besvarede det med, at han gerne ville låne totten. Det fik dem alle sammen til at grine.

Passede sin søster

Den 11-årige pige modtog ved prisuddelingen prisen som det mest omsorgsfulde barn, da hun i flere år havde taget sig af sin søster Sophie, der led af Aicardi Syndrom.

Sophie døde desværre i 2018.

For mor Angela betød mødet med de royale meget, fordi det i mange år har været Sophie, der har været i fokus.

Det har betydet, at Milly Sutherland har stået i baggrunden, men med prisen har hun fået en chance for, at det bare handler om hende.

Powered by Labrador CMS