Royale kulturgenstande gået tabt
Skovbrande har raseret store områder omkring den græske kongefamilies tidligere sommerbolig Tatoi udenfor Athen
Store områder omkring slottet Tatoi udenfor Athen, hvor eks kong Konstantin og danske Anne-Marie har boet, er blevet raseret af de skovbrande, der lige nu hærger Grækenland.
Det har ifølge Royal Central blandt andet medført, at en række uvurderlige, royale kulturgenstande er gået tabt.
Kunne ikke modstå flammerne
Kulturministeriet fjernede tusinder af genstande fra slottet, da brandene nærmede sig, men de containere de blev placeret i, kunne ikke modstå flammerne.
En talsmand fra slottet fortæller, at alt gik så hurtigt, at det ikke er registreret, hvad der kom i containerne.
- Vi aner ikke, hvad der var i containerne og vi får det aldrig at vide, siger en talsmanden.
Dele af kirkegården raseret
Brandene nåede ikke selve Tatoi men raserede flere af de tilhørende bygninger.
Desuden blev dele af slottets kirkegård, hvor eks-kong Konstantins forældre ligger begravet, hærget af flammerne.