Royale skilsmisser: Her brast kærligheden
I sidste uge oplyste det danske hof, at prinsesse Alexandra og grev Jefferson skal skilles. Flere andre royale par er også blevet skilt i nyere tid.
Når forelskede royale giver hinanden deres ja i kirken, sker det ofte ved eventyrbryllupper, og kongelige fra nær og fjern valfarter til de storslåede ceremonier.
Det er dog ikke alle royale par, der formår at holde kærligheden i live, og flere prinser og prinsesser har gennem tiden måttet underskrive skilsmissepapirerne efter flere års ægteskab.
I sidste uge oplyste prinsesse Benedikte i en pressemeddelelse, at hendes datter prinsesse Alexandra og grev Jefferson skal skilles efter 18 års ægteskab.
Joachim og Alexandra chokerede
Det er den anden skilsmisse i den danske kongefamilie. I efteråret 2004 chokerede prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra, der nu er grevinde, danskerne, da de offentliggjorde, at de var gået hver til sit.
Den overraskende annoncering skete på et pressemøde, og i foråret året efter gik skilsmissen endeligt igennem.
Også i udlandet har royale skilsmisser trukket overskrifter i nyere tid.
Se de royale skilsmisser i galleriet øverst i artiklen…
/ritzau/FOKUS