Royale stryg over mulen

Dronningen modtog flot hvid hest og ændrede dens navn til 'Avanti'

Udgivet Opdateret

Dronning Margrethe havde i går foreningen 'Den Kongelige Stalds Venner' i deputation i Ridehuset ved Christianborg Slot.

Et arrangement, der var sat i stand i anledning af majestætens 50-års regentjubilæum.

En pragtfuld gave

Og netop i anledning af jubilæet havde gæsterne en pragtfuld gave med til hende.

En prægtig, fem år gammel hvid hest af racen Kladruber, som er netop den race, der bliver benyttet til at trække de kongelige kareter ved særlige arrangementer.

Hesten er stambogsført med det noget 'besværlige ' navn 'Rudolfo Raggiera V-54', men i daglig tale vil den blive kaldt noget andet. 

Blev til 'Avanti'

Under den lille ceremoni 'omdøbte' dronningen den nemlig til 'Avanti' - og så blev den budt på royal håndfodring med gulerødder.

Den Kongelige Stalds Venner blev stiftet den 21. november 1992 af daværende staldmester Poul Lindegaard.

Foreningen har til formål at medvirke ved praktiske arrangementer og formidle økonomisk støtte til Den Kongelige Stad-Etat.

I forbindelse med dronning Margrethes 50-års regentjubilæum navngiver hun en hest på Christiansborg Ridebane, torsdag den 5. maj 2022. Dronningen navngav hesten Avanti.
I forbindelse med dronning Margrethes 50-års regentjubilæum navngiver hun en hest på Christiansborg Ridebane, torsdag den 5. maj 2022. Dronningen navngav hesten Avanti.
Dronningen kigger på mens hendes nye hest bliver præsenteret.
Dronningen kigger på mens hendes nye hest bliver præsenteret.
Powered by Labrador CMS