Ryger helt ud i vildnisset

Boy George skal ud i ukendt terræn i underholdningsprogram

Offentliggjort Sidst opdateret

Frontfiguren i Culture Club, Boy George, kaster sig ud på dybt vand, når han deltager i den kommende udgave af underholdningsprogrammet "I'm A Celebrity...Get Me Out of Here!".

Den britiske udgave af programmet var sidste år henlagt til Wales på grund af COVID-19.

Men i den kommende udgave er programmet tilbage i den australske bush.

Og det er lykkedes folkene bag at overtale Boy George til at medvirke.

Millionhyre

For at få ham med har de udstedt den største check til nogen berømthed i programmets historie.

En million dollars - 7,5 millioner kroner - får sangeren for at udfordre sig selv i den australske bush i delstaten New South Wales.

Boy Gerorge er umådeligt populær i Australien, og har i lange perioder boet i Sydney.

Optagelserne begynder i november.

Måltider kan blive et problem

Boy George er vedholdende vegetar, og han har tidligere omtalt det som et problem i forhold til sin eventuelle medvirken, men om det er den store check, der har fået ham til at ombestemme sig, er uvist.

Også rent tøjmæssigt kan der blive et problem.

Boy George går ikke uden for en dør uden hatte lavet specielt til ham.

Men man må formode, at produktionsselskabet har tænkt hatte-problematikken igennem, inden de skrev under på den store check.

 

Boy George har endelig - og for en millionhyre - sagt ja til at medvirke i den britiske udgave af 'I'm A Celebrity...Get Me Out of Here!', der vender tilbage til den australske bush.
Boy George har endelig - og for en millionhyre - sagt ja til at medvirke i den britiske udgave af "I'm A Celebrity...Get Me Out of Here!", der vender tilbage til den australske bush.
Powered by Labrador CMS