Så du det? Lille detalje stjæler al opmærksomhed
En lille detalje ved debatten mellem Kamala Harris og Mike Pence har stjålet al opmærksomhed.
Der er ingen tvivl om, at når vicepræsidenterne i USA mødes til en debat, så vil det være under stor mediebevågenhed. Ovenikøbet når det er i en situation, hvor præsidentkandidaterne ikke kan mødes i debat, fordi Donald Trump er smittet med coronavirus.
Debatten skete i aftes, hvor Kamala Harris og Mike Pence mødtes til deres første debat.
Artiklen fortsætter efter videoen
Men på trods af at det skulle være indholdet af debatten, der skulle trække overskrifter, så har en lille detalje dog fået de fleste amerikaner til at reagere kraftigt, skriver People.
I galleriet kan du se detaljen.
For hen mod enden af debatten landede, hvad der menes at være en flue, i håret på Mike Pence. Den lille sorte klat var svær at overse i vicepræsidentens kridhvide hår.
Selv om det stjal mange amerikaneres blik, så var det dog ikke noget, der rystede Mike Pence.
Faktisk virkede det slet ikke som om, han overhovedet bemærkede, at der sad noget i hans hår.