Så er der nyt fra Poppe

Har brygget nye sange, og optræder snart igen

Udgivet Opdateret

’Rollo & King’ bragede gennem lydmuren i 2001 med kæmpehittet, ’Der står et billede af dig på mit bord’,  som opnåede en andenplads i den engelske version ved det Internationale Melodi Grand Prix samme år.

Og netop den sang optrådte 51-årige Søren Poppe med, da ’Hyldest til Melodi Grand Prix’ fandt sted lørdag aften i Jyske Bank Boxen, Herning.

Den sang kunne publikum godt synge med på.

Evigt grønne sange

Ved den lejlighed afslørede hitsmeden bagefter til Kendte.dk, at der er ny musik og nyt show på vej.

Udover egne hits kommer han til at synge tre årtiers evigt grønne sange.

- Jeg har tænkt mig at tage ud og spille til fester og den slags. Musikken har altid været der ved siden af jobbet som skolelærer på fuldtid, lød det fra ’Danmarks Drenge’-sangeren, der dermed har skruet op for volumenknappen, når det gælder mere optræden.

Genkendes

Søren Poppe bliver skam stadig genkendt på gaden.

- Jeg har brug for at komme ud en gang imellem, og bliver da også genkendt, selvom det er 20 år og 20 kilo siden, at jeg var rigtig kendt, sagde han med et smil.

Søren Poppe har skruet op for volumenknappen i forhold til mere optræden i fremtiden.
Søren Poppe har skruet op for volumenknappen i forhold til mere optræden i fremtiden.
Powered by Labrador CMS