Så fik hun det lært
Slut med at springe i bølgerne, når det røde flag er hejst
For Mai Manniche er det en daglig begivenhed at snuppe en dukkert i havet.
Fremadrettet vil hun dog lige tjekke op på badevandssituationen, inden hun springer i bølgerne.
Trælse konsekvenser
En nylig svømmetur fik nemlig konsekvenser for hende.
Det fortæller hun i et opslag på Instagram.
- Et par timer efter min daglige svømmetur fik jeg så voldsomme mavesmerter, at jeg efter en time lå i fosterstilling med så store smerter, at jeg ikke kunne bevæge mig og knap trække vejret. Jeg måtte ringe grædende til min mor, skriver hun.
Rødt flag
Det fremgår også, at moderen kom til undsætning, og fandt ud af, at Mai Manniche havde ignoreret et rødt flag på stranden, der advarer om, at det kan være sundhedsfarligt at bade.
- Havde jeg ikke haft min mor, havde jeg ringet efter en ambulance. Da hun kommer og stiller diagnosen, så blev jeg mere rolig og fik det hurtigt bedre. Og som altid havde hun jo ret, skriver Mai Manniche videre og slår fast:
- Læringen? Ingen svømmetur, når der er rødt flag.