Så hård er prins Georges skolegang

Det er noget af et skema den seks-årige prins George skal igennem i sit andet skoleår.

Offentliggjort Sidst opdateret

For prins George er andet år på skolen Thomas’s Battersea lige rundt om hjørnet. Prinsen skal begynde i starten af september, og der venter ham et år med et fuldt program.

Skemaet ligner ikke ligefrem noget, vi i Danmark kan genkende fra de første år i vores folkeskole.

Blandt andet skal den seks-årige prins igennem lektioner i fransk, religion, ballet og meget mere. Det skriver People.

Krævende skema

Thomas’s Battersea er beliggende i London kun få kilometer fra prins William og hertuginde Kates hjem Kensington Palace. Skolen betegnes som værende for børn med metropoliske forældre.

Den 5. september skal prins George, prins Williams ældste søn, begynde på sit andet år på skolen.

Han kan se frem til et år, hvor visionen er, at børnene skal blive mere selvstændige og ansvarlige. Det betyder, at de selv blandt andet er ansvarlige for at nedskrive lektier fra deres lektioner.

Skemaet på andet år bærer præg af, at der allerede nu skal proppes en masse viden ind i børnenes små hoveder. De skal have matematik, engelsk, fysik/ kemi, historie, geografi og religion. Derudover skal han også have idræt, designteknologi, musik og meget mere.

Flere lektier

Det bliver nødvendigt for prinsen at nedskrive sine lektier, for på andet år er der allerede mange at holde styr på.

Artiklen fortsætter efter videoen

Hver dag skal han læse 10 minutters tekst, mens han én gang om ugen for opgaver i stavning med hjem til paladset.

Derudover kan han se frem til engang imellem at få opgaver af varierende karakter, som prinsen skal bruge 20 minutter på. Det kan eksempelvis være tabeller, en kort skriftlig historie eller en praktisk aktivitet.

Anderledes skolegang

Men det er ikke alt på skemaet, som kræver at prinsen sidder stille på en stol.

Foruden idræt har prins George nemlig også 35-minutter lang balletlektion om ugen, der har til formål at forbedre elevernes kondition, fysiske evner og musikalitet.

Han har også drama en gang om ugen, som skal gøre eleverne bedre til at kommunikere, udtrykke sig og at have empati.

Endvidere har prinsen også 35 minutters fransk om ugen, hvor de udover at lære sproget, skal lære om, hvordan franskmænd lever.

Et år på skolen koster 23.000 dollars.

Powered by Labrador CMS