Så mange penge har Bestseller og Lego mistet

De to rigeste familier i Danmark har mistet et ufatteligt beløb på krisen

Udgivet Opdateret

Citathistorie: Økonomisk Ugebrev

Familien Kirk Kristiansen med det fulde ejerskab af LEGO er fortsat landets rigeste med en samlet formue på 255 milliarder kroner. Men det er altså 68 milliarder kroner mindre end for et år siden.

Andenpladsen indtages også fortsat af Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, hvis formue er dykket hele 44 milliarder kroner til 90,8 milliarder kroner.

En opgørelse fra Økonomisk Ugebrev viser, at de 100 rigeste danskere samlet set er blevet 89 milliarder kroner ”fattigere” end for et år siden, opgjort i september, efter de store kursfald i den første del af 2022.

De tre rigeste familier i Danmark har samlet tabt 130 milliarder kroner det seneste år.

Højere priser

Krigen i Ukraine, højere inflation, markant højere korte og lange renter og en energikrise med højere priser på el, benzin og boligopvarmning har udløst det værste kursfald på aktiemarkedet i ti år. 

Det har også medført markant lavere værdiansættelser på mange af de selskaber, milliardærerne ejer.

Ejeren af Bestseller, Anders Holch Povlsen. (Arkivfoto)
Ejeren af Bestseller, Anders Holch Povlsen. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS