Så meget fik kendis-par for millionlejlighed

Parret fik 5.825.000 kroner for deres Østerbro-lejlighed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Så meget fik Sofie Linde og Joakim Ingversen for Østerbro-lejligheden

Hele Danmarks yndlings tv-par Joakim og Sofie Linde Ingversen valgte som bekendt i sommeren sidste år at samle ejendelene, deres lille familie og flytte fra lejligheden på Østerbro til et hus i Nordsjælland.

Det betød også, at deres 163 kvadratmeter store lejlighed på Østerbrogade skulle sælges. Og solgt, det blev den tilbage i november. Og nu afslører tinglysningen, at parret har fået 5.825.000 kroner for adressen. Det skriver Boliga.

Under gennemsnittet

De nye ejere kan således glæde sig over, at have købt den fem-værelses Østerbro-lejlighed til en pris, der ligger under gennemsnittet for området.

Ifølge Boliga blev en ejerlejlighedskvadratmeter på Østerbro nemlig i gennemsnit solgt for 45.883 kroner pr. kvadratmeter sidste år, hvilket altså er en omkring 10.000 kroner højere kvadratmeterpris, end den Linde Ingversen har fået for deres kvadratmeter.

Et nøk ned i prisen

Oprindeligt ramte Sofie og Joakim Linde Ingversens lejlighed boligmarkedet med en pris på 6.798.000 kroner, men denne blev justeret ned ad flere omgange.

Senest var lejligheden ifølge oplysninger fra Boliga således udbudt til salg for 5.995.000 kroner. Og dermed er kendis-parret – som det ofte er tilfældet på boligmarkedet – gået med til et ekstra prisafslag, inden underskrifterne blev sat på skødet.

Joakim og Sofie Linde Ingversen er begge kendt fra tv. Sofie Linde som vært på X factor, hvor hendes mand afløste hende, da deres barn blev født.

Joakim Ingversen har også været vært på programmet Bingo Banko og vundet Vild med Dans tilbage i 2012.

Du kan se billeder af parrets lejlighed lige HER.

Powered by Labrador CMS