Skip to main content

Så syg er Mette-Marit

Kronprinsessen lider af alvorlig lungesygdom

Sygdommen kan få store konsekvenser for prinsessens liv. Foto: Ints Kalnins/Scanpix.

Sygdommen kan få store konsekvenser for prinsessens liv. Foto: Ints Kalnins/Scanpix.

I 2018 kom det frem, at Norges kronprinsesse, Mette-Marit, lider af den kroniske sygdom lungefibrose.

Magnus Sköld, professor i lungemedicin ved Karolinska institutet, har tidligere over for den avisen Svensk Damtidning fortalt, hvad det indebærer, at lide af sygdommen. Og ikke mindst, hvad man kan gøre for at forlænge livet, hvis man lider af den.

Inden diagnosen for tre år siden blev stillet, måtte kronprinsessen igennem en større udredning.

– Jeg har i en del år til tider haft helbredsproblemer, og nu ved vi mere om, hvad det bunder i. Det gør, at min arbejdskapacitet vil variere. Kronprinsen og jeg vælger at informere om det nu, blandt andet fordi det fremover bliver nødvendigt at planlægge perioder uden et officielt program. I forbindelse med behandling eller når sygdommen er mere aktiv vil det være nødvendigt, sagde kronprinsesse Mette-Marit dengang.

Sygdommen har dog bevirket, at kronprinsessen har haft flere længere pauser fra netop de officielle pligter – især under coronapandemien i 2020 og 2021, da hun er i den særligt udsatte risikogruppe.

Magnus Sköld fortæller om sygdommen, at de mest normale symptomer er hoste og åndenød.

– Ens kondition bliver dårligere, og det, der tidligere har været let, bliver pludselig meget anstrengende, siger han til Svensk Damtidning.

Spor i hverdagen

Professoren fortæller videre, at sygdommen efterhånden kan sætte spor i hverdagen.

– For eksempel kan hosten være så handikappende, man ikke vil vise sig blandt andre, siger Magnus Sköld.

Derudover kan åndenød blive et problem.

– Hvis sygdommen forværres, og åndenøden bliver mere udtalt, kan man måske ikke længere gå den sædvanlige søndagstur med familien. Man kan have svært ved at gå på trapper, op ad bakker og i deltage i aktiviteter, som kræver noget af kroppen.

Og så er der kun ét at gøre:

– Man bliver nødt til at ændre sig liv. Det kan blive sådan, man skal have hjælp derhjemme. Mange patienter med lungefibrose kan også have brug for ekstra tilførsel af ilt, siger Sköld.

Del din kommentar