Sådan siger Norge farvel til prinsessens eksmand

Ari Behn bliver fredag bisat, men hyldesten er væltet ind løbende.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Oslos domkirke har der været en kondolenceprotokol, hvor folk har kunnet efterlade kondolencer fra tirsdag den 31. december til torsdag den 2. januar klokken 16, mens der til den natåbne kirke vil være muligt at efterlade kondolencer fra klokken 18 torsdag til og med fredag den 3. januar klokken 6. Det skriver NRK.

Artiklen fortsætter under videoen.

Fredag klokken 13.00 bliver der taget endegyldigt afsked med Ari Behn, der i årevis var en del af det norske kongehus. Den afdøde begik som bekendt selvmord den 25. december, men nu skal Märtha Louises eksmand altså bisættelse.

Ari Behn efterlader sig sine tre døtre, Maud Angelica, 16, Emma Tallulah, 14, og Leah Isadora, 11, som han altså har med den norske prinsesse. Parret blev skilt i 2016.

Plads til alle

Talspersonen Geir Håkonsund oplyser videre, at alle der måtte ønske at have lyst til at se Ari Behns begravelse er velkommen i domkirken, hvor der kun er reserveret pladser til familien og de nærmeste pårørende.

Det har angiveligt været familiens ønske, at alle, som vil tage en sidste afsked med Ari skal få muligheden for det – og derfor er begravelsen blevet på denne måde. Henover julen har borgere fra nær og fjern været forbi slotspladsen, hvor de har mindes kunstneren.

I den norske kong Haralds nytårstale var der også blevet plads til at tale om det hårde tab, som påvirker kongehuset.

– Vi er stærkt præget af Ari Behns død denne jul. Det har varmet at opleve folks medfølelse og se tændte lys på slotspladsen, lød det blandt andet i talen, inden kongen fortsatte:

– Flere af os går ind i det nye år med sorg i hjertet. Men håbet tilhører alle.

Det skriver VG.

Powered by Labrador CMS