Sådan slap hun ud af smertehelvede
Julie Steincke frygtede det værste
For nylig meldte Julie Steincke ud, at hun har taget et halvt års pause fra arbejdslivet på grund af rygsmerter kombineret med andre udfordringer.
Fornyet energi
Men ved premieren på Sting-musicalen 'The Last Ship' på Østre Gasværk Teater ankom hun med fornyet energi og optimisme.
Fik thaimassage
Den 48-årige musicalstjerne har nemlig fundet løsningen på sine skavanker.
- Jeg har været på ferie, hvor jeg fik thaimassage. Det hjalp og jeg fandt ud af, at der var tale om spændinger, som jeg har haft lige siden fødslen. Samtidig fik jeg en skade i en forestilling, hvor jeg kom galt af sted på en rutsjebane, afslørede hun til Kendte.dk.
For lidt søvn
- Spændingerne trak op i kæben og hovedet, og så har jeg også lidt under for lidt søvn, fordi jeg kommer sent hjem efter forestillingerne, men skal tidligt op med sønnerne, der skal i skole.
Hun frygtede det værste, men er sluppet ud af det med skindet på næsen.
- Men nu jeg tilbage igen, lød det tilfreds fra musicalstjernen, der skal medvirke i den kommende forestilling 'West Side Story' i Det Kgl. Teater.

Undersøgt i hoved og røv
- Ofte tror man, det er værre, end det egentlig er, men efter undersøgelserne i hoved og røv, så ved jeg nu, hvad det er galt, og det betyder noget mentalt, forklarede hun med et smil.
Ikke desto mindre agter hun at geare lidt ned.
Show efter show
- Samtidig har jeg nået en alder, hvor jeg ikke skal lave show efter show længere. Det er lidt af et maraton at lave forestillinger, og det kræver virkelig meget træning at kunne stå distancen og holde til at optræde aften efter aften, fastslog hun.