Sådan var hans sande jeg
Sidney Lee var ikke den person, som alle danskerne kendte ham for fra tv. Det fortæller en af reality-stjernens tætte venner
Når han var på tv, var han den store reality-stjerne, men uden for kameraerne var Sidney Lee en helt anden person.
Det afslører Sidney Lees tætte ven Mitchel Nebelong i podcasten ’Revolver,’ som udgives af Ekstra Bladet.
- Han var en helt anden person, når man var på tomandshånd med ham. Han var meget betænksom, og altid over folk og sørgede for, at de havde det godt, fortæller Mitchel Nebelong i podcasten.
Ikke nemt at hedde Sidney Lee
Til gengæld var Sidney Lee også en anden person, når man stødte på ham ude i byen.
Det skyldes ifølge Mitchel Nebelong, at det ikke var nemt at hedde Sidney Lee.
- Når man kom ud i byen, var det noget andet. Der var han mere iskold og mere ligeglad. Jeg tror ikke, det har været nemt at hedde Sidney Lee, forklarer Mitchel Nebelong, inden han tilføjer:
- Jeg tror, han havde haft et behov for at beskytte sig selv, og derfor var der den forskel.
Sidney Lee blev 43 år gammel.