Særlig hæder til afdøde prins Philip
Ny redningsbåd bliver navngivet efter hertugen af Edinburgh

Prins Philip, hertugen af Edinburgh, der gik bort den 9. april i år, gjorde i sine yngre dag karriere som sømand.
Han valgte dog 'at gå i land' for i stedet at støtte sin hustru i sin rolle som dronning af Storbritannien.
Nu har Royal National Lifeboat Institution ifølge Town & Country meddelt, at organisationen vil navngive en ny redningsbåd efter ham.
The Duke of Edinburgh
Det er en velgørenhedsorganisation, der redder liv til søs, og som opererer i farvandene omkring Storbritannien og Irland.
Båden, der kommer til at bære navnet 'The Duke of Edinburgh', er i øjeblikket ved at blive bygget og forventes at gå i drift i slutningen af 2022.
Den får base i havnebyen Wells-next-the-Sea nær Sandringham i det nordlige Norfolk.
Vidste det godt
Det var netop i Sandringham Philip tilbragte det meste af sin tid, efter han trådte tilbage fra sine kongelige pligter i 2017.
Town & Country skriver også, at prins Philip inden sin død var blevet gjort bekendt med, at der var planer om at navngive en redningsbåd efter ham.