Særlig paragraf: Så hårdt kan Britta straffes
Britta Nielsen er tiltalt for svindel for knap 117 millioner kroner. Særlig paragraf kan give en ekstra høj straf.
En særlig alvorlig paragraf er værd at bemærke, når en anklager i Københavns Byret torsdag vil læse op fra anklageskriftet mod Britta Nielsen, der er tiltalt for svindel i Socialstyrelsen for knap 117 millioner kroner.
Anklagemyndigheden har nemlig ikke blot tiltalt hende for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, men den vil også tage den særlige paragraf 88 i brug, som kan øge straffen ved “særdeles skærpende omstændigheder.”
Artiklen fortsætter under videoen.
Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at paragraffen sjældent bruges. Tidligere er den særlige paragraf 88 brugt i de to hårdeste domme om økonomisk kriminalitet i Danmark.
Den blev brugt, da stifteren af lysvirksomheden Hesalight, Lars Nørholt, i januar blev idømt syv års fængsel for bedrageri for 351 millioner kroner.
Desuden blev den brugt imod Stein Bagger, der i 2009 fik syv års fængsel, da han tilstod svindel for over 800 millioner kroner i IT Factory, som endte med at gå konkurs. Han samarbejdede med politiet om sagen og fik derfor nedsat straf.
– Det gør man kun i sager, der er særligt alvorlige, siger han.
Straframmen – den maksimale straf – for særligt groft bedrageri er på otte år. Men paragraf 88 kan hæve den med det halve, dermed til 12 år.
Ekspert: Sådan bruges paragraf
Det betyder dog ikke, at Britta Nielsen står til en straf på 12 år. Thomas Elholm vurderer, at straffen næppe overstiger otte år trods den særlige paragraf.
Han fortæller, at langt de fleste sager lander i et niveau på op til halvdelen af straframmen.
– Hvis man har brugt toppen af straframmen, og der kommer noget, der er ekstra groft, så kan man ikke markere, at det er er ekstra groft, siger Elholm.
Desuden skal der være plads til at straffe gentagelsestilfælde hårdere, forklarer han.
Særlig paragraf kan komme i brug
Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk.
Gennem 25 år skal hun uberettiget have overført 117 millioner kroner fra Socialstyrelsen til sig selv.
Straframmen for groft bedrageri er otte års fængsel, men anklageren vil tage den sjældne paragraf 88 i brug, der kan hæve straffen i særligt grove sager.
Læs mere om paragraffen her:
* Som udgangspunkt er der fastsat en straframme for alle former for kriminalitet. Rammen fastsætter, hvad man maksimalt kan blive idømt af straf for en given forbrydelse.
* I paragraf 88 hedder det, at “under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.”
* Er man for eksempel sigtet for groft bedrageri, hvor straframmen er otte års fængsel, kan straffen stige til 12 års fængsel.
Kilde: Retsinformation, aktindsigt fra Bagmandspolitiet, Ritzau.
null
Britta Nielsen er tiltalt for gennem 25 år via sit arbejde i Socialstyrelsen at have flyttet millionbeløb i form af offentlige tilskudsmidler til sine egne konti. I alt løber svindlen op i knap 117 millioner kroner.
Intet ord fra Britta
Thomas Elholm bemærker, at der i sagen mod Britta Nielsen er tale om et højt beløb, som dog er mindre end i Stein Bagger-sagen.
– Men noget af det, som til gengæld trækker i en mere alvorlig retning, er, at hun er tiltalt for at have misbrugt sin stilling i det offentlige til at svindle, siger han.
Sagen om Britta Nielsen
Torsdag begynder sagen mod Britta Nielsen, der er tiltalt for at have svindlet for omkring 117 millioner kroner over 25 år.
Her er et overblik over sagen:
* Sagens hovedperson, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. Hun meldes til politiet 25. september.
* 9. oktober 2018 får offentligheden besked om mistanken om svindel. Daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) er dybt rystet.
Da lyder det, at undersøgelser indikerer, at en “betroet medarbejder” fra 2002 til 2018 har svindlet for 111 millioner kroner. Den mistænkte, Britta Nielsen, er på fri fod og internationalt efterlyst.
* 30. oktober bliver Britta Nielsens 38-årige søn anholdt i Johannesburgs internationale lufthavn i Sydafrika. Han er sigtet for groft hæleri til 3,6 millioner kroner.
* 5. november anholdes Britta Nielsen i en lejlighed i Johannesburg. Hun og sønnen udleveres til Danmark.
* 10. november bliver mor og søn varetægtsfængslet frem til 4. december i København. Siden er fængslingen forlænget flere gange. Sønnen nægter sig skyldig, mens Britta Nielsen endnu har ikke meldt noget ud.
* Britta Nielsens to døtre er ligesom sønnen sigtet for groft hæleri ved at have brugt af de penge, som deres mor angiveligt har svindlet sig til. Politi og anklagemyndighed har dog ikke krævet døtrene varetægtsfængslet.
* 29. januar 2019 kommer det frem, at Britta Nielsens svigersøn også er sigtet i sagen.
* 1. marts offentliggøres to eksterne undersøgelser. Det forsvundne beløb hæves til 120,6 millioner kroner, men det kan ikke udelukkes, at det er større.
Anklagemyndigheden ønsker ikke at komme nærmere ind på forskellen på godt tre millioner kroner mellem det forsvundne beløb og det beløb, som Britta Nielsen er tiltalt for. Ifølge anklagemyndigheden kan der føres bevis ved domstolene for de 117 millioner kroner.
* 24. maj tiltales Britta Nielsen af Bagmandspolitiet for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. Hun tiltales for at have svindlet for 117 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsens satspuljemidler til egne konti.
Ifølge anklageskriftet overførte den 64-årige kvinde offentlige tilskudsmidler til sig selv over 300 gange. Det skete fra 1993 til 2018.
* 24. oktober tager Københavns Byret hul på retssagen mod Britta Nielsen. Der er sat ni dage af til sagen. Sidste planlagte dag er 29. november.
Kilder: Ritzau, Børne- og Socialministeriet, PwC og Kammeradvokaten.
null
Britta Nielsen, der sidder varetægtsfængslet, har fortsat ikke meldt ud, hvordan hun forholder sig til anklagen.
