Sammenligner prins Charles med en ged

Hustruen har løftet sløret for, hvordan prinsen har det.

Charles og Camilla blev gift siden 2005, men de har kendt hinanden siden 1970’erne. Foto: POOL New/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Nok er Prins Charles fyldt 71, og nok har han været ramt af coronavirus covid-19, men derfor er han stadig mere end frisk. Det har hans hustru, Camilla, hertuginde af Cornwall, afsløret, ifølge People.com.

People skriver, at Camilla talte om ægtemandens helbred, da hun medvirkede i BBC radioprogrammet “The Emma Barnett Show,” hvor det overordnede emne var nedlukningen af England, men hvor samtalen også kom ind på ensomhed, hunde og altså mandens helbred.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Camilla og Charles har været gift siden foråret 2005, men brylluppet var kulminationen på et forhold, der havde stået på i rigtig, rigtig mange år.

Ritzau har tidligere skrevet, at parret har kendt hinanden siden 1970’erne, men af forskellige årsager gik der mange år, før de blev gift. Prins Charles var gift med nu afdøde prinsesse Diana fra 1981 til 1995, mens hertuginde Camilla var gift med Andrew Parker Bowles fra 1973 til 1995.

I 1999 viste parret sig officielt sammen for første gang, og i 2005 blev de så gift, for øjnene af 800 gæster, blandt andet medlemmer af den britiske kongefamilie, politikere og en række kulturpersonligheder.

Sådan har han det

Prins Charles fik konstateret coronavirus covid-19 tilbage i marts 2020, men han kom sig, og i “The Emma Barnett Show,” sammenligner Camilla sin mands helbred med et dyr.

– Han kan gå, og gå og gå. Han er som en bjergged, siger Camilla, der også fortæller, at Charles nok er den mand, hun kender, der er i bedst form.

– Han efterlader alle på sin vej, siger hun om Charles evne for at gå langt og længe.

Powered by Labrador CMS