Sangerinde ramt af frygtelig sygdom

-Jeg kan ikke længere rejse eller optræde til livekoncerter

Udgivet Opdateret

Sangerinden og skuespillerinden Maureen McGovern kommer ikke til at optræde ved live-koncerter længere.

Det fortæller 73-årige Maureen McGovern selv efter hun i denne uge er blevet diagnosticeret med et tidligt stadie af sygdommen Alzheimers.

I en erklæring på sin hjemmeside forklarer hun, hvordan hun har det:

"Hvad jeg gør, eller hvad jeg stadig er i stand til at opnå, har ændret sig. Jeg kan ikke længere rejse eller optræde til livekoncerter. Faktisk kan jeg ikke længere køre - hvad er det for et spark i numsen?"

Maureen McGovern, der mest af alt er kendt for sin fremførelse af det Oscar-vindende hit "The Morning After" fra filmen "The Poseidon Adventure" fra 1972, har også spillet med i film og stået på scenen på Broadway med hovedrollen i "The Pirates of Penzance" i 1981.

Accepterer det

I erklæringen fortæller hun videre:

"Langsomt indså jeg, at mit indre liv ikke har ændret sig. Min passion for musik og for at synge, forbliver dybt forankret. For mig er musik et sprog, der udtrykker det, der ofte ikke kan siges med bare ord - det løfter, udvider og heler - bringer glæde og trøst og kan fjerne barrierer ved at skabe meningsfulde oplevelser. Så da jeg accepterede denne nye fase i mit liv, begyndte jeg at omfavne det, jeg har, og acceptere det, skriver hun.

Sangerinden Maureen McGovern fortæller, at hun er ramt af Alzheimers på et tidligt stadie.
Sangerinden Maureen McGovern fortæller, at hun er ramt af Alzheimers på et tidligt stadie.

DEMENS

* Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.

* Knap 85.000 mennesker i Danmark lever med en demenssygdom.

* Jo ældre man er, jo større er risikoen for at få demens.

* I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 120.000-146.000 personer.

* Kun cirka 50 procent af alle demente får stillet en demensdiagnose.

* De totale omkostninger ved demens beløber sig til mere end 20 milliarder kroner om året i Danmark.

* Selv om demens er en udbredt sygdom, ved otte ud af ti danskere ikke, at demens leder til døden.

* Glemsomhed, forvirring og svigtende dømmekraft kan være symptomer på, at man er ved at udvikle en demenssygdom.

* Alzheimers er den hyppigst forekommende form for demens. Sygdommen kommer ofte snigende og er blandt andet karakteriseret ved svækket hukommelse.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Alzheimerforeningen.

null
Powered by Labrador CMS