Savner et normalt liv

Nu taler Hollands 19-årige kronprinsesse Amalia om sine trængsler

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste efterår måtte hollandske kronprinsesse Amalia i hast forlade studiemiljøet i Amsterdam, hvor hun læser på universitetet, og flytte hjem på paladset i Haag.

Det skete efter, der opstod mistanke om, at den marokkanske mafia planlagde at kidnappe hende.

En hård tid

Og tiden efter, hvor hun kun har forladt hjemmet i forbindelse med studierne, har været hård.  

Det fortalte hun ifølge flere internationale medier, da hun sidste uge stillede op for pressen under en rundrejse i Caribien sammen med sine forældre.

- Jeg må være ærlig og sige, jeg har det svært, sagde hun.

Savner et normalt liv

Kronprinsessen forklarede også, at hun savner et normalt liv.

- Livet som studerende, at kunne gå på gaden og at shoppe i butikkerne, sagde hun, og benyttede samtidig lejligheden til at takke for den støtte, hun har fået i forbindelse med truslerne.

Der forelægger ikke oplysninger om, hvor længe kronprinsessen fortsat skal være under skærpet bevogtning. 

Hollands nu 19-årige kronprinsesse Amalia
Hollands nu 19-årige kronprinsesse Amalia
Powered by Labrador CMS