Scorer millioner efter budkrig

Britney underskriver bog-aftale, der vil indbringe hende en seriøs formue

Britney Spears har angiveligt skrevet under på en bogaftale, der vil indbringe hende tæt på 100 millioner kroner.
Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge kilder tæt på den amerikanske forlagsverden har Britney Spears sat sin underskrift på en bogaftale om sine erindringer.

Der er ifølge blandt andet Page Six tale om aftale med forlaget Simon & Schuster, der vil indbringe hende 15 millioner dollars eller det, der svarer til knap 100 millioner danske kroner. 

I hus efter budkrig 

Aftalen er angiveligt kommet i hus efter, der har været budkrig mellem flere forskellige forlag og skulle være blandt de største siden biografien om Obama-familien.

Page Six nævner også, det forlyder, at stjernen angiveligt allerede er gået i gang med skriverierne.

Vil gå tæt på

Desuden, at hun i bogen vil gå helt tæt på sit liv, karrieren og ikke mindst de voldsomme kontroverser mellem hende selv og resten af familien.

Det er blot få måneder siden, Britneys yngre søster, Jamie Lynn Spears, udgav en biografi, der først og fremmest handler om, hvordan det var at vokse op i sin berømte storesøsters skygge. 

Powered by Labrador CMS