Scorer ny tv-rolle

18-årige Safina Coster-Waldau, der er datter til den kendte skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, har scoret en stor rolle i en ny DR-serie

Offentliggjort Sidst opdateret

Som datter af den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau og skuespillerinden Nukâka Coster-Waldau falder det famøse æble ikke langt fra stammen.

Parrets 18-årige datter, Safina Coster-Waldau, er gået i forældrenes fodspor og kan nu skrive endnu en DR-serie på sit voksende cv.

Safina Coster-Waldau medvirker nemlig i den nye serie "Det forsvundne ravkammer", som bliver sendt hver dag fra den 10. til 17. april klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

- Fiktion til hele familien er en af de ting, vi i DR satser på fremadrettet, og her passer "Det forsvundne ravkammers'" tone og indhold perfekt ind, siger fiktionschef hos DR,Henriette Marienlund.

Safina Coster-Waldau har flere gange været med sine forældre, Nukâka og Nikolaj Coster-Waldau, til premierer, men nu er det hende, der står i rampelyset. (Arkivfoto).
Safina Coster-Waldau har flere gange været med sine forældre, Nukâka og Nikolaj Coster-Waldau, til premierer, men nu er det hende, der står i rampelyset. (Arkivfoto).

Handler om søskendepar

Omdrejningspunktet i "Det forsvundne ravkammer" er drengen Niels og hans storesøster Nanna, der skal flytte, fordi deres lokale skole skal lukke.

Søskendeparret kommer på sporet af en forsvunden skat nede i en tysk bunker fra Anden Verdenskrig, og indholdet af den kan måske forhindre skolelukningen.

Men de er selvfølgelig ikke de eneste, der er på jagt efter skatten.

Ikke første gang

Safina Coster-Waldau har tidligere prøvet kræfter med skuespil, da hun i samtlige 24 afsnit medvirkede i julekalenderen "Theo & Den Magiske Talisman", som blev sendt i december 2018.

Også storesøster Filippa på 21 år, der dog ikke bruger Coster-Waldau-efternavnet, men optræder med sit mellemnavn, Navarana, har kastet sig ud i skuespillet.

Powered by Labrador CMS