Se billederne: Flirter med rødmende prins
Åndsfrisk 96-årig fik Storbritanniens fremtidige konge til at rødme
Se flere fotos i galleriet ovenfor
Prins William og hertuginde Kate er i øjeblikket på officielt besøg i Skotland. I den forbindelse har prinsen besøgt plejehjemmet Queen’s Bay Lodge i Edinburgh.
Det skulle ifølge blandt andet Mirror vise sig at blive en ganske særlig oplevelse.
Under besøget nød stedets beboere eftermiddagsteen og lidt is i selskab med prinsen og fik også lejlighed til at sludre lidt med ham.
Forlangte et kys
Det benyttede ikke mindst den 96-årige og royale fan Betty Magee sig i den grad af.
For da William satte sig ved samme bord som hende, blev han belært om de lokale traditioner.
– I denne del af landet er det skik og brug at give en dame et kys på kinden, sagde hun til prinsen.
Måtte love at komme tilbage
Han formåede dog høfligt og storsmilende at afværge flirten fra sin ældre beundrer.
– Du får mig jo til at rødme, sagde prinsen og undskyldte sig med, at tiden, på grund af corona-pandemien, ikke er til den slags lige nu.
Men da hun insisterende fortsatte sin anmodning måtte han storgrinende love, at vende tilbage og opfylde hendes ønske, når tiden igen tillader det.
Han er god nok
William fik også lige spurgt ‘sin flirt’ om der var whisky i hendes te.
– Han spurgte, hvor gammel jeg var, og jeg fortalte ham, at jeg lige er blevet 96. Og så bad jeg ham bare om et kys. Han sagde, at det ikke gik og så strakte jeg mig frem og strøg ham på kinden. Han er god nok, forklarede den ældre dame efterfølgende.
Betty Magee, der har et oldebarn og tre børnebørn, flyttede ind på plejehjemmet i september sidste år.
Hun tjente i Royal Air Force under Anden Verdenskrig.
Se flere fotos i galleriet ovenfor