Se billederne: Jul på slottet

Julehyggen har for alvor bredt sig hos kronprinsfamilien på Amalienborg

Udgivet Opdateret

Der er ikke noget usædvanligt i, at kronprinsfamilien ønsker alle en glædelig advent på Instagram.

Det er nemlig mere reglen end undtagelsen.

Familien gjorde det da også på den tredje søndag i advent - den 12. december.

Julestemningen breder sig

Endda ved at dele en lille privat billedserie, der tydligt viser, at julehyggen for alvor har bredt sig i deres hjem i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. 

"Julestemningen breder sig. Glædelig tredje søndag i advent," skriver familien i opslaget.

Det er dog ikke i hjemmet, kronprinsfamilien skal fejre selve julehøjtiden. 

På billdet er det forrest fra venstre prins Vincent, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, bagerst- prins Christian, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella.
På billdet er det forrest fra venstre prins Vincent, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, bagerst- prins Christian, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella.

Det fremgår af en nyheds-meddelelse kongehuset offentliggjorde den 22. november.

På Marselisborg Slot i Aarhus

Af denne kan man se, at dronning Margrethe fejrer juleaften på Marselisborg Slot i Aarhus, og at hun her får selskab af netop kronprinsfamilien.

Af kongehusets officielle kalender fremgår det i øvrigt, at majestætens residensforlæggelse til Marselisborg slot finder sted den 20. december. 

Powered by Labrador CMS