Se billederne: Royal trios mærkesag kulminerer

Prins William, hertuginde Kate og prins Harry kæmper for mental sundhed og stod klar ved målstregen til årets maraton i Englands hovedstad, London.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med initiativet “Heads Together” er prins William, hertuginde Kate og prins Harry gået sammen for at bekæmpe stigmatiseringen af mental sundhed.

Søndag løb årets maraton i London af stablen, og overskuddet gik til den kongelige trekløvers kampagne.

Prins William, hertuginde Kate og prins Harry heppede på de cirka 40.000 løbere langs sidelinjen med tågehorn og stod også klar ved vandposterne.

Det viser det britiske kongehus på en række billeder og videoklip lagt ud på Kensington Palaces officielle Instagram-profil.

Den 34-årige prins, den 35-årige hertuginde og den 32-årige prins stimlede til sidst sammen ved målstregen for at hænge medaljer om halsen på de mange løbere.

Nogle af de mange løbere havde den royale trios “Heads Together”-pandebånd om hovedet for vise, at de er en del af kampagnen.

Prins Harry fortalte for nylig i et åbenhjertigt interview med The Telegraph, at han lukkede ned for sine følelser efter prinsesse Dianas død.

Som 28-årig søgte han psykologhjælp og opfordrer nu andre til at søge hjælp, hvis de har psykiske udfordringer.

– Jeg kan med sikkerhed sige, at det at miste min mor i en alder af 12 år og derefter lukke ned for alle mine følelser igennem 20 år har haft en ganske alvorlig effekt – ikke kun på mit personlige liv, men også på mit arbejdsliv, sagde han i midten af april.

Se nogle af billederne her:

Og videoerne her:

We could not be more proud of Team @heads_together #LondonMarathon #TeamHeadsTogether

A post shared by Kensington Palace (@kensingtonroyal) on Apr 23, 2017 at 11:39am PDT

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS