Se de skønne bryllupsbilleder
Josphine Skriver deler sin store dag med sine Instagram-følgere
Annonce
Søndag blev den tidligere Victoria's Secret model Josphine Skriver gift med sin kæreste gennem adskillige år, The Cap rocksangeren Alexander DeLeon.
Nu har hun så delt en lille serie skønne billeder fra sin store dag, der fandt sted ved en privat og 'intim' ceremoni i det Mexicanske ferieparadis Cabo San Lucas, på Instagram.
- For evigt og altid ja! Jeg vælger dig! Jeg kan ikke fatte, at jeg nu kan kalde dig min mand, skriver hun i opslaget.
Annonce
Også Alexander DeLeon har beriget sine Instagram følgere med nogle minder fra dagen.
- Vi gjorde det, skriver han i sit opslag.
Parret meldte deres forhold officielt ud i 2013 og det var under en romantisk rejse til det nordlige Finland i november 2018, han gik på knæ og anmodede om hendes hånd.