Se den her: Kendis-par sælger vild lejlighed

Sangeren og danseren har fået solgt deres lejlighed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Synge-danseparret Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard har kunnet hilse 2019 velkomment med et lejlighedssalg.

Efter godt et halvt år på markedet er det nemlig lykkedes den musikalske duo at få solgt deres adresse på Amager i København.

Det skriver Boliga.

Lidt rabat

Prisen lyder på 4.675.000 kroner, hvilket altså vil sige, at Lassen Bjerregaard har været klar til at give lidt rabat. Ifølge oplysninger fra Boliga.dk var lejligheden nemlig sidst udbudt til salg for 4.950.000 kroner.

Har balletdanserinden og den tidligere Turboweekend-forsanger, der i foråret kan opleves rundt i landet under eget navn, ikke allerede gjort det – er det snart tid til at pakke flyttekasserne for de i alt 153 kvadratmeter og næsten tre år, som de to har haft på adressen.

Blandt landets dyreste områder

Man behøver ikke at have fulgt særligt meget med i boligmarkedet for at vide, at København er blandt landets absolut dyreste steder at investere både i hus og ejerlejlighed.

Vil Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard således findes nye græsgange indenfor hovedstadens kommunegrænser, skal der for øjeblikket betales 44.977 kroner for en huskvadratmeter, mens ejerlejlighederne i gennemsnit udbydes til salg for 45.898 kroner pr. kvadratmeter. (Se også nederst i denne artikel).

Cecilie Lassen er balletdanserinde fra Det Kongelige Teater, og har blandt andet kunnet opleves som dommer i tv-showet: “Danmark Har Talent”. Gemalen Silas Bjerregaard er derimod kendt fra sin tid i det hedengangne rockband Turboweekend – og senest som en af de optrædende kunstnere i musikprogrammet “Toppen Af Poppen”.

Se Lassen Bjerregaards lejlighed HER.

*Boliga har opgjort den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder og villaer udbudt til salg i januar 2019.

Powered by Labrador CMS