Se deres lille dreng her
Jacob Mark og Christina Krzyrosiak har fået en lille dreng
Folketingsmedlem Jacob Mark (SF) og Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) er blevet forældre.
Det skriver Jacob Mark i et Instagram-opslag.
- Så kom vores lille Theodor. Med hjælp fra det sødeste og dygtigste personale og med den sejeste, stærkeste, dejligste Christina kom han ud til os, skriver han i opslaget og tilføjer:
- Vi glæder os til at vise ham verden. Den er meget bedre end sit rygte.
Politikerparret annoncerede, at de havde fundet sammen i foråret 2020. I oktober 2021 blev de forlovet.
I starten af marts købte parret en bondegård i en landsby uden for Holbæk.
Lykønskningerne på folketingspolitikerens Instagram er mange. Heriblandt fra landets statsminister, Mette Frederiksen (S):
- Stort tillykke til Theodor med sine forældre. Og kæmpe stort tillykke til dig og Christina. Det bliver ikke større og vigtigere, skriver hun.
Jacob Mark har siddet i Folketinget for SF siden 2015 og er tidligere mangeårig gruppeformand.
Han måtte i november 2021 sygemelde sig fra Folketinget, da længere tids stress og overbelastning medførte en øjensygdom, der gjorde, at han mistede store dele af synet.
Fartblind
I juni året efter vendte han tilbage igen. Forløbet har Jacob Mark beskrevet i bogen "Fartblind", der udkom i år.
Mens Jacob Mark blev valgt til Folketinget første gang som 23-årig, blev Christina Krzyrosiak Hansen landets yngste borgmester nogensinde i 2017.
Hun var 24-årig, da hun overtog borgmesterposten i Holbæk Kommune.