Se luksusvillaen: Alexandra flytter ind

Efter godt tre år i Charlottenlund skal grevinde Alexandra pakke flyttekasserne igen.

Grevinde Alexandra oplyste for et par år siden, at hun ville frasige sig sin apanage, når hendes yngste søn blev myndig. Det skete i sommer, da prins Felix fyldte 18 år. (Arkivfoto) – Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Grevinde Alexandra fraflytter nu det hjem, som siden 2018 har dannet rammen om hendes liv.

Det bekræfter grevindens presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, over for Se og Hør.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Boligen er beliggende i Charlottenlund nord for København.

For de 14.995.000 kroner, boligen er sat til salg for, får man 215 kvadratmeter fordelt på fire værelser, to badeværelser, en opholdsstue og en spisestue i et ugeneret område nær Dyrehaven og Bernstorffsparken.

– Fra køkkenet er der separat indgang via lille bryggers med vaskesøjle og adgang til gæsteværelse/au pair værelse. På ejendommen er også en 48 kvadratmeter dobbelt garage med indgang fra haven, står der i salgsopslaget.

Der er også en brændeovn og en gaspejs til at lune sig på i de kolde vintermåneder.

Desuden er der en sydvestvendt terrasse og en stor have.

– Ejendommen har et avanceret alarm- og overvågningssystem, som kan overtages af ny ejer, lyder det desuden i salgsopslaget fra ejendomsmægleren Lützau.

Rykker videre fra Elkjærs villa

Grevinde Alexandra købte etplansvillaen af fodboldlegenden Preben Elkjær i 2018.

Efter godt tre år på matriklen er hun klar til at rykke videre – ifølge Se og Hørs oplysninger i noget mindre tættere på København.

Villaen, som altså nu er sat til salg, lå tæt på eksmanden prins Joachim og hans hustru prinsesse Maries palæ i Klampenborg.

De flyttede sidste sommer til Paris sammen med parrets to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, efter at prins Joachim først gennemgik en militærlederuddannelse og siden har fået job på den danske ambassade i Paris.

Sammen med prins Joachim har grevinde Alexandra sønnerne prins Nikolai på 21 år og 18-årige prins Felix.

Ansat hos B&O

Den ældste er allerede officielt fløjet fra reden og har købt sin egen lejlighed i hjertet af København.

Grevinde Alexandra oplyste for et par år siden, at hun ville frasige sig sin apanage, når hendes yngste søn blev myndig.

Grevinde Alexandra fik sidste år deltidsjob hos Bang & Olufsen og bestrider desuden to bestyrelsesposter.

Se boligen her: https://lutzau.dk/ejendom/vilvordevej-80-charlottenlund-19990000404/

Powered by Labrador CMS