Se og hør kronprinsesse Victoria tale på sin fødselsdag
Kronprinsessen kom med et kæmpestort ønske på sin 43 års fødselsdag.
Mon ikke der blev holdt en tale eller to for svenske kronprinsesse Victoria under aftenens middag, da hun tirsdag den 14. juli kunne fejre sin 43 års fødselsdag. En dag, der vanen tro blev markeret på Öland og Solliden sammen med den nære familie.
En tale blev der med sikkerhed holdt. Den sørgede kronprinsessen selv for. Videotransmitteret til det svenske folk på grund af corona-krisen. Se og hør talen i et Instagram-opslag længere ned i artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
Talen blev ifølge Svensk Damtidning holdt i skyggen af coronakrisen og i den smukke, italienske pergula på slottet. Herfra kom kronprinsessen med et stort ønske.
“Hvis jeg må ønske mig en ting på min fødselsdag, er det denne: At vi sammen gør alt, hvad vi kan for fortsat at holde fast, holde ud og holde vores afstand. Der kommer flere somre og forhåbentlig flere fødselsdage. Men der kan ALDRIG være en vigtigere mulighed end nu til at vise hinanden omhu og omtanke,” sagde hun blandt andet.
Forinden havde hun berettet om, hvordan hendes fødselsdag var meget anderledes på grund af den verserende krise. Desuden om hvordan hun selv og prins Daniel ved flere lejligheder har talt med ansatte i sundhedsvæsenet flere steder rundt om i landet under krisen og hørt om deres oplevelser i det daglige arbejde.
Kronprinsessen sluttede sin tale med at takke for de mange hilsener hun har fået i anledning af dagen og med at ønske alle i Sverige en fortsat god sommer.