Se Victorias herlige Lucia-hilsen
Den svenske kronprinsesse deler skønt jule-foto af børnene
Er der noget, man fejrer i Sverige, så er det Lucia-dagen den 13. december. Også i det svenske kongehus.
Så på dagen delte den kongelige familie en lille glad Lucia-hilsen med tilhørende, herlige billeder på Instagram.
Mor bag kameraet
Her ser man blandt andet et spritnyt foto af prinsesse Estelle i Lucia-outfit og prins Oscar iklædt nissekostume. Hjemme på Haga i Stockholm - og fotograferet af mor Victoria.
"Glædelig Lucia ønsker prinsesse Estelle og prins Oscar," står der blandt andet i opslaget.
Opslaget indeholder også et par fotos af lidt ældre dato, hvor man ser dronning Silvia gøre en meget ung Victoria klar som Lucia-brud, alt imens prins Carl Philip og prinsesse Madeleine ser til.
Han med hænderne solidt plantet i lommerne.
Desuden et foto, hvor man ser kronprinsesse Victoria 'Lucia-brud' sammen med prins 'Stjerne-nisse' Carl Philip.