- Selvfølgelig slår det gnister

Ifølge Janni Ree kan seerne se frem til en anderledes men stadig spændende sæson af 'Forsidefruerne'

Janni Ree.
Janni Ree.
Offentliggjort Sidst opdateret

Havde seerne forventet dramatik og 'slagsmål', da der sidste torsdag var premiere på sæson 11 med 'Forsidefruerne, så blev de muligvis en kende skuffede.

Men seriens fans må  vænne sig til, at der er skruet ned for netop dramatikken denne gang. 

Det fortæller Janni Ree til Kendte.dk.

-Til gengæld kan folk glæde sig til at komme både tættere på os og se nogle afsnit, der går lidt mere i dybden, siger hun. 

Selvfølgelig slår det gnister

Helt uden 'slagsmål' bliver det dog ikke.

- Altså, vi er jo seks forskellige mennesker med hver vores personlighed, så selvfølgelig slår det gnister ind imellem. Alt andet ville da være underligt, forklarer Janni Ree.

Kan jo ikke røbe alt

Hvad det handler om, vil hun dog ikke ud med.

- Jeg kan jo ikke røbe alt, hvad der sker. Men jeg tør godt love nogle spændende oplevelser. Du må jo se med, hvis du vil have stillet din nysgerrighed, siger hun med et grin.

Ud over Janni Ree tæller 'Forsidefruerne' også Jackie Navarro, Tina Lund, Gunnvør Dalsgaard, Karina von d’Ahé og Amalie Szigethy.

Powered by Labrador CMS