Sender ny sviner mod familien

Alle gode gange tre. Prins Harry kommer med flere angreb i paneldebat om mental sundhed

Offentliggjort Sidst opdateret

For tredje gang på kort tid toner prins Harry nu frem på TV-skærmene i et samarbejde med talkshow-guruen Oprah Winfrey.

Det sker i udsendelsen ‘The Me You Can’t See: A Path Forward’ på Apple TV+, og som er en opfølgning af prinsen og talkshow-guruens dokumentar-serien ‘The Me You Can’t See’, som havde premiere den 21. maj.

Ny bredside mod familien

I dokumentarserien nærmest blotter han sit inderste og fortæller om, hvordan hans mentale tilstand på et tidspunkt fik ham til at drikke tæt, og at han var parat til at tage stoffer for at lindre smerten og sit traume efter at have mistet sin mor i en meget ung alder.

Og at det ikke var hans egen familie men Meghan, der hjalp ham tilbage på rette spor.

I opfølgningen retter han så ifølge Daily Mail endnu en ‘bredside’ mod sin familie.

Under panel debatten fortæller han, at han har lært, at den nære familie skammer sig, når den konfronteres med mentale udfordringer, og at den er utrolig dygtig til at skjule problemerne.

På blokken i lang tid

Det kommer også frem, at det er mere end to år siden, Harry og Oprah Winfrey startede med at planlægge deres dokumentarserie.

Det mere end antyder, at Harry og Meghan allerede dengang var i fuld gang med forberedelserne til Megxit. Altså længe inden det blev en realitet med udgangen af marts måned 2020.

Afgørende at støtte og lytte

Undervejs falder talen også på selvmord og i den forbindelse fortæller Harry, at han har lært, det er afgørende at lade personer med selvmordstanker vide, man støtter og lytter til dem.

I den forbindelse lader han ingen tvivl tilbage om, at han taler om sine egne oplevelser, da Meghan fortalte ham om sine selvmordstanker, da hun var seks måneder henne i sin graviditet med Archie.

Han har tidligere anklaget sin familien for at svare med ‘total mørklægning’ og for at negligere situationen, da Meghan var selvmordstruet.

Powered by Labrador CMS